MADANALYSE

Lær at tåle din mad

 

 

Selv den sundeste mad er den rene gift for kroppen, hvis den uomsat træder over i blodbanen. Maden skal fordøjes helt ned til ufarlige ernæringselementer for at kroppens immunsystem ikke skal reagere på maden. Det er elementært.

Men fødeomsætningen er en kompliceret proces, der foregår via mange processer i tarmen.

Second Opinion Clinic anser derfor ikke selve maden for at være den grundlæggende årsag til symptomer på madoverfølsomhed eller madallergi - selv om den vitterlig kan udløse mange og alvorlige symptomer.

Vi har gennem årene klart set, at for at blive madoverfølsomheden kvit, hvad enten det drejer sig om en allergi eller en intolerans, så må man vende allergibegrebet lidt på hovedet og fokusere intensivt på :

Fordøjelses kapaciteten

Fordøjelses kvaliteten

Tarmens strukturen

Tarmens bakterie flora

Tarmvæggens tæthed (permeabilitet)

 

Derfor fjerner Second Opinion Clinic ikke kun de provokerende fødeemner, som kan være identificeret ved en provokations-test, en blodprøve eller andet.

Vi går efter svaret på, hvorfor den sunde mad ikke kan tåles eller udnyttes!

Den umiddelbare bedring, som næsten alle oplever efter en logisk og fornuftig kostomlægning, holder efter vor kliniske praksis meget sjældent.

Efter en tid kan mange patienter ikke længere tåle det, de lige har haft det godt med.

Og de gamle provokerende mademner har man stadig problemer med!

Typisk bemærkning: " For hver diæt, jeg har prøvet, tåler jeg mindre og mindre."

Man skal altså ikke ukritisk eksperimentere med maden.

Man risikerer at blive underernæret og måske reelt afhængig af en skæv diæt i kombination med symptomdæmpende medicin.

Dertil kommer det sociale aspekt. Man skulle gerne nå frem til at kunne spise "normalt" igen og have det godt med det.

Har du et madproblem, og vil du bygge dit helbred op og forblive frisk og rask, kan vi forhåbentlig lære dig, hvordan du igen kommer til at tåle din mad.

Forskellen på madallergi og madintolerans

Det er vigtigt at forstå, at allergi og fødemiddel intolerans er to vidt forskellige ting, selv om de udadtil giver næsten de samme symptomer.

En allergi viser sighurtigt efter kontakt med et allergen.

Nogle eksempler:

Man klør i svælget straks efter, man har spist en bestemt frugt,

Man får et astmaanfald hurtigt efter man har indåndet en pollenart eller en skimmelfaktor.

Huden klør eller hæver kort tid efter hudkontakt med en bestemt creme eller en bukseknap.

Allergi reaktioner er oftest regionale. Findes de i lunger, øjne og hud er de til at få øje på.

Men hvad med en allergi reaktion inde i tarmen? Den er noget sværere at få øje på!

Lettere bliver det ikke, når man skal finde ud af, i hvilket tarmafsnit den sidder.

En hudreaktion på et stof giver heller ikke grund til at antage, at man så også reagerer på det inde i tarmen.

(IgE / IgA bestemmelser er nødvendige - se senere).

En intolerans kendes derimod på en forsinket reaktion på et eller andet, man har spist inden for de sidste dage. Symptomerne kan bedst sammenlignes med en madforgiftning, hvor man ikke oplever de samme dramatiske symptomer som ved allergien, men derimod seje og langvarige symptomer.

Intoleransen opstår fordi fordøjelsen øverst i maven af legio årsager svigter.

Konsekvensen er delvis nedbrudte proteinmolekyler, der bevæger sig ud i blodbanen og senere ender som toksiske = giftige depoter ude i vævene.

Her opstår alle de lokale allergilignende og betændelsesagtige symptomer (hævelser, irritationer og inflammationer). Men det tager lidt tid for tokinerne at komme helt derud, og derfor har vi den forsinkede reaktion, hvor symptomerne først viser sig efter flere dage.

Med andre ord kan sund mad som eksempelvis grøntsager, frugt, korn, fisk og magert kød ende som den rene gift for kroppen.

 

Ufuldkommen fordøjelse

Når fordøjelsen øverst i maven (mavesæk, lever samt galde- og bugspytenzymer) svigter, går maden i gæring eller forrådnelse. Det er tarmens alternativ.

Personen oplever en stor luftdannelse og træghed, der viser sig som forstoppelse eller løs mave.

Men dette alternativ irriterer tarmvæggen og fremmer samtidig udviklingen af svampekulturer og en belastende tarmflora. Disse tarmgener vil typisk sende nogle kendte hæmmesignaler opefter til bl.a. mavesækken, så den neddrosler produktionen af saltsyre og pepsin (via vagus nerven). Samtidig bliver insulin produktionen "stresset".

Det var altså kroppens hensigt med de mindre fordøjelsessafter at give mindre lyst til at spise og gerne lidt kvalme - så gæringen længere nede i tarmen kunne brænde ud.

Spiser man nu alligevel, som man plejer, kan man få problemer med at blive mæt - maden bliver ligesom stående øverst i maven. Kaster man op oplever man slet ikke halsbrand.

Denne refleksforstyrrelse er meget overset og mavesymptomerne behandles derfor ofte med medicin, der yderligere undertrykker saltsyre produktionen. Og så kan man slet ikke fordøje sin mad!

Men man har forhåbentlig opnået mindre halsbrand og reflux o.l.

Hvorfor ikke lytte til det gamle husråd fra lægekunstens overdrev en generation tilbage om at anvende saltsyre tabletter of fordøjelsesenzymer i disse gråzone tilfælde?

Uheldigvis går denne proces ofte i selvsving: spiser man som tidligere med denne mavestress, så gærer man endnu mere, som igen hæmmer fordøjelsen endnu mere osv.

Tarmen er nu tiltagende ineffektiv og reelt irriteret og den øger langsomt sin permeabilitet (= bliver utæt).

De delvist nedbrudte madmolekyler, bakterier og svampe samt andre giftige stoffer fra tarmens indre kan nu træde ud i blodbanen.

Ude i blodbanen, har de ikke helt nedbrudte maddele kun en tvivlsom ernæringsværdi. Det er altså ikke muligt at sætte lighedstegn mellem ernæringsindholdet af den mad, man putter i munden, og den næring man får ud af den.

Dette forhold burde indgå i enhver ernæringsberegning.

Men det sker selvfølgelig ikke, da blodprøven, der påviser disse madvarer, der ikke alene har nedsat nyttegrad, men tilmed en vis giftighed, endnu ikke er evalueret af danske læger. Blodprøven er madintolerans testen, som dette hæfte orienterer om.

Denne blodprøve dokumenterer, at

Man kan blive underernæret eller fejlernæret, selv om man spiser efter bogen.

Man kan få problemer med at blive mæt eller føle sult, selvom man spiser den mad, der er beregnet af de officielle madeksperter.

Man kan hente megen immunstyrke og vitalitet ved at undgå den mad immunsystemet reagerer så stærkt på.

Hele problemet drejer sig om en permeabilitets forstyrrelse i tarmen, der sender store madmolekyler ud i blodet, hvor de ikke genkendes som god ernæring.

De hvide blodlegemer vil reagere på denne mad, som var det giftige kemikalier. De vil derfor med deres IgG antistoffer og enzymsystemer gå i gang med en afgiftning ude i blodbanen.

Denne immunologiske afgiftning følges op af andre organer, der også "kommer på overarbejde". Det kan have stor indflydelse på helbredet - og frem for alt evnen til at gøre sig selv rask.

Så længe man fortsætter med at spise den problematiske mad, så længe øger de hvide blodlegemer deres produktion af IgG antistofferne.

De er meget specifikke: æble IgG reagerer kun med æbler og kun med den bestemte art.

Ved at måle sig frem til de særligt store mængder IgG antistoffer i blodet, har man logisk nok navnene på den mad, man ikke kan fordøje - mad som kun giver problemer i kroppen og ringe ernæring. Denne IgG reaktion kan bedst beskrives som et misbrug af immunsystemet, fordi immunkapaciteten drænes til efterfordøjelsen i blodet i stedet for at kontrollere sygdomskim, der nu får gunstigere vilkår for at slå igennem.

 

Personen oplever typisk en dominerende mathed - også immunologisk. Tænk på tilbagevendende øre betændelser indtil man typisk stoppede med at drikke mælk. Samtidig er det starten på en egentlig allergiudvikling, hvor IgE antistofferne også viser sig.

Intoleransprocessen ender som regel med, at de store madmolekyler, der nu har karakter af affaldsstoffer inden for nogle dage oplagres i kroppen. Affaldsstofferne kan deponeres eksempelvis i hud, slimhinder, bindevæv, led eller muskler - og det er noget der giver symptomer!

Disse deponeringer kan også binde store væskemængder. Så hvis man har en intolerans, er det ikke usædvanligt også at have vægtproblemer, som almindelige slankekure ikke kan hjælpe een af med. Men det kan en diætplan, der tager højde for den individuelle antistofprofil af både IgG og IgE antistoffer.

Symptomer på en fødemiddelintolerans

Det er meget karakteristisk for en intolerans, at symptombilledet er meget bredt og omfattende, og at man generelt oplever situationen som en forgiftning.

Energi: Slaphed, kronisk træthed og nedsat kondition

Fordøjelse: Forstoppelse, diarre, oppustethed, træthed efter maden

Følelser: Angst, depressioner, humørsvingninger

Gigt: Muskelømhed og stivhed samt ømme led

Hud: Eksemer, knopper, kløe

Vægt: Overvægt, hævelser og væskebindinger

Andet: Hovedpine, migræne, dårlig koncentration

Under Second Opinion Clinics præsentationsside findes det fulde symptomskema

I løbet af en normal intolerans sanering plejer netop disse symptomer at forsvinde.

Får man en høj score på skemaet, kan der altså være tale om en intolerans, der hindrer een i at blive helt frisk - af sig selv!

Men før man på egen hånd kaster sig ud i et sådant projekt, bør man kontakte sin egen læge for at udelukke akutte kriser i kroppen eller for at få en vurdering om en intolerans kur er forenelig med den medicin, man tager.

Second Opinion Clinic kan også kontaktes med henblik på en vurdering og en fortest, der kan sandsynliggøre behovet for en klinisk udredning for intolerans.

Ikke alle analysemetoder er lige træfsikre

Dette lille afsnit er ikke skrevet for at forvirre, men blot for at gøre opmærksom på, at de forskellige laboratoriers tilbud ikke er standardiseret eller baseret på en medicinsk konsensus (enighed).

Nogle analysemetoder eksperimenterer med de levende hvide blodlegemer i reagensglasset ALCAT eller Leucocyt Histamin Release Test (LHRT).

Andre laboratorier måler cirkulerende antistoffer i blodbanen (ELISA).

Nogle interesseret sig kun for IgG antistoffer (intolerans), hvor andre kun fokuserer på IgE antistoffer (allergi)

Nogle få måler både IgG og IgE.

Nogle læger tror stadig, at fordi tarmen er irriteret af fødeemner, så er huden på ryggen det også. Det er ikke altid tilfældet.

Nogle testsystemer tager ikke højde for, at styrken af provokationen er afgørende for, om man finder en reaktion. Mange falske svar kommer, hvis man stimulerer for stærkt.

Andre testsystemer har endnu ikke fanget, at man godt kan tåle de enkelte mademner hver for sig, men at man reagerer kraftigt, hvis de tilføres samtidig.

Der findes laboratorier, der reproducerer dårligt, forstået således, at 4 ens prøver ikke giver samme resultat.

Andre laboratorier finder stort set de samme fødeemner på alle personer. De har mindre problemer med reproducerbarheden - men kan vise for mange falsk positive svar.

Troen på, at IgG bestemmelser er det eneste man behøver for at løse alle allergiproblemer opstod i den amerikanske laboratorieindustri. Disse analyser markedsføres da også aggressivt som en købmandsvare uden koncensus fra speciallægerne.

Stol derfor ikke kun på dit laboratorium!

Læn dig til din erfarne behandler, der kan kombinere en laboratorieprofil med de mange andre forudsætninger der ligger til grund for dit symptombillede. Jeg tænker her også på din tarms mikroflora (og candida status), der hyppigt er årsagen til den egentlige allergi. Følg altid op med en parallel testmetode.

Det fokuserer Second Opinion Clinic meget på!

 

De amerikanske laboratorier.

Jeg har i mange år, og som den første i Skandinavien, anvendt immunologiske kostanalyser.

Immuno Laboratories, var min første laboratoriekontakt. Desværre viste laboratoriet sig at være optimistisk og dyrt og med et stor reklamebudget.

De tester kun IgG antistoffer mod ca. 100 mademner, hvoraf mange er lidt uinteressante for os. Deres svarrapporter for intolerans blev særdeles forudsigelige og som tiden gik lidt overflødige. Alt for mange reagerede på de samme ting og tilmed ting de ikke spiste. Laboratoriet manglede helt IgE madallergitesten.

I 1998 stoppede samarbejdet efter jeg havde ført bevis for disse påstande med en statistisk opgørelse på over 500 analysesvar.

Med den erfaring søgte jeg mere kritisk efter nye laboratoriepartnere. Kun i USA fandt jeg dem.

ALCAT fravalgte jeg, fordi systemet lidt unaturligt afprøver blodcellernes reaktion i et reagensglas ved at tilsætte dem madkoncentrater i stedet for at registrere mængden af antistoffer, som de cirkulerer i blodbanen.

US BioTek i Seattle styrkede atter min tillid til de immunologiske kostanalyser. Jeg har nu snart gennem 3 år fået nogle meget fine og troværdige statistikker. Det er vigtigt for mig at vide, at alle analyser dér køres 2 gange - og at hver kørsel har en kendt blodprøve som kontrol.

Til første testkørsel sammenlignes med blodet fra en bestemt laborant. Til anden testkørsel bruges en tilfældigt udvalgt prøve fra laboratoriets blodbank, som man fra en tidligere analyse kender resultatet på Svarene der derfor bevisligt ekstremt reproducerbare og præcise. Rapporterne viser ikke kun +1, +2, +3, men man får et gradueret søjleudslag.

Analysen er baseret på ELISA-metoden, som er en lægeligt velanskeven analysemetode, der rutinemæssigt bruges til bestemmelse af antistoffer mod bakterier og virus. Den bruges nu med lige så stor succes til bestemmelse af antistoffer mod ufordøjet mad. US BioTek tester blodets IgG reaktion på 96 fødeemner = intolerans. Dertil tester laboratoriet uden yderligere pristillæg også blodets IgE reaktion på samme 96 fødeemner = allergi.

 

Analysen - Rapporten

Analysen bygger på det faktum, at immunsystemet hjælper og forsvarer kroppen med nogle antistoffer, der kaldes immunoglobuliner. For hvert fødemiddel, man ikke kan fordøje tilstrækkeligt i tarmen, og som derfor træder over i blodbanen uomsat, begynder kroppen at producere særligt store mængder af et specifikt antistof (IgG) set i relation til normalt forekommende mængder.

De fødeemner, der udløser denne særligt høje IgG antistof koncentration i blodet, må det med al logik være en god idé at fjerne fra kosten, indtil tarmen igen er blevet mere tæt og fordøjelsen mere effektiv.

Det tager 2 til 3 uger fra klinikkens laborant har taget blodprøven fra armen til man sidder med en original rapport fra USA i hånden, som viser, hvilke ting man slet ikke må spise (allergier) og hvilke man skal begrænse mest muligt (intolerans).

Rapporten er selvforklarende så det er sjældent at man får brug for en diætist. Alt efter behovet medfølger der et individuelt forslag til, hvordan man kan justere mikrobiologien og biokemien.

Man går fra klinikken med et gennemarbejdet forslag til en midlertidig kostomlægning og en behandlingsplan samt en del praktiske råd.

Kun midlertidigt spiseforbud

Lykkeligvis er madintolerans oftest midlertidig - modsat allergien.

Symptomerne fra checklisten aftager normalt inden for få uger og forsvinder som regel inden for et par måneder på den personlige eliminationsdiæt, hvis man samtidig arbejder på at justere kroppens kemi og mikrobiologi på plads.

Når:

tarmens permeabilitet (tæthed) er genoprettet

man er befriet for den "oxidative stress" (forgiftning)

ernæringsdepoterne er fyldt op,

bør man kunne udvide sin diæt med stort set alle de problematiske fødeemner uden tilbagefald af symptomer.

De allergiske reaktioner forsvinder ikke helt på samme måde. De plejer at være tydeligt vigende, når intoleransen og mikrofloraen ikke længere stresser immunsystemet.

Second Opinion Clinic kan løbende følge denne proces med simple analysemetoder.

Allergierne viger

Når man fjerner den immunologiske stress, oplever mange af vore patienter, at der skal mere og mere til for at provokere den egentlige allergi frem.

Ja, mange mener direkte, at deres allergi er forsvundet, fordi de sammen med deres egen læge har kunnet nedsætte medicinforbruget markant for ikke at sige stoppe medicinen helt.

Sandheden er nok ikke, at allergien er forsvundet, da vor viden er, at IgE antistofferne huskes "altid". Så ved næste stressperiode eller anden fysiologisk overbelastning kan man udmærket forestille sig, at den arkiverede allergiske IgE reaktion restimuleres.

Intoleranserne forsvinder

Intoleransens antistof, IgG, kan kroppen derimod glemme fuldstændigt.

Hvis man foretager en ny IgG analyse ved et eventuelt tilbagefald, vil man typisk finde andre reaktive fødeemner - og de nye fødeemner vil ligge tæt op af det, man nu har spist en periode frem til testen.

Det bekræfter forgiftnings teorien.

Candida Albicans

For at de opnåede resultater kan holde, må man tage mikrofloraen i ed. Derfor bestemmer vi altid Candida Albicans profilen (se

Candida Albicans

) samtidig med kostanalysen. Et ubalanceret tarmmiljø er en afgørende faktor for udviklingen af intolerans og de senere allergier.

En kostomlægning der ikke tager højde for:

Forhøjede candida antistoffer IgG, IgA, IgM og IgE

Forhøjede candida antigener

har erfaringsmæssigt en langt ringere holdbarhed, hvis man i det hele taget har opnået en reel effekt med diæten.

 

Vi møder jævnligt mennesker på klinikken, hvor candida profilen afslører helt andre forhold bag intolerans udviklingen.

Det kan være en nedsat immunrespons, de må diagnosticeres nærmere. Det kan være superinfektioner med en intracellulær mycoplasma. Parasitter kan komme på tale eller måske et medicinforbrug, som man må retur til sin egen læge for at diskutere.

Det kan tage op til 2-3 måneder at få sin svampekultur under kontrol og endnu længere tid at genopbygge en stabil tarmflora.

Men da man meget hurtigt får det fint, er det normalt ikke svært at holde ud så længe.

Tankevækkende

 

Ved et candida-symposium i Stuttgart i oktober 1996 konkluderede de deltagende læger, at det er typisk for patienter med et candida relateret kompleks, CRS:

at de gentagne gange har fået antibiotika

at de gentagne gange har været undersøgt eller indlagt uden at få en dækkende diagnose

at deres symptomer er uspecifikke som træthed, hovedpine, uoplagthed

dårlig mave og overfølsomhed

at deres læger ikke har afprøvet en mikrobiologisk tarmdiagnose.

Desværre er den seriøse candida problematik endnu ikke kommet ind i varmen hos vore hjemlige læger.

Marielundvej 32 B, 1. sal 2730 Herlev

 

 

SecondOpinionClinic@gmail.com

 

 

(+45) 45 41 45 42

Telefon åbningstider

 

(Mandag: lukket)

 

Tirsdag - Fredag:

10:00 til 12:00

 

14:00 til 16:00